Det var en tilfreds Helle Thorning Schmidt, der i dag kunne konstatere, at Marianne Jelved og hendes ultimative krav om at blive statsminister ikke længere er at finde i dansk politik.
- Det er en god dag, for der er åbnet nye døre i dansk politik. De (De Radikale, red.) vil gerne tale politik uden ultimative krav. Det ser jeg som en invitation, siger Helle Thorning-Schmidt ifølge Berlingske.dk.
Og det eneste ultimative krav, der er at finde hos den ny leder hos de Radikale, passer Socialdemokraternes formand mere end godt.
- Det er klart, at der er givet signaler om, at Dansk Folkeparti ikke skal være en del af det parlamentratiske grundlag. Der er opbrud i dansk politik. Der er åbnet døre for dialog, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun kalder desuden tronskiftet for en unik chance for at slippe af med blokpolitikken i dansk politik.