Nato-landene er fredag nået til enighed om en politisk hensigtserklæring, om at alliancens 28 medlemmer senest om 10 år skal nå op på at bruge to procent af landets BNP på forsvar.
Det bekymrer ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), selvom Danmark aktuelt ligger på 1,4 procent og falder til 1,2 procent i 2017.
- Jeg mener, at vi skal have en fornuftig byrdefordeling mellem amerikanere og europæere. Vi har det fint med det langsigtede mål om to procent.
- Nato kender vores forsvarsforlig, og ingen forventer, at vi bryder det. Jeg bider mærke i, at der lægges vægt på, at der er et output, siger Helle Thorning-Schmidt (S).
Statsministeren peger på Danmarks vilje til hurtigt og effektivt at sende militære bidrag til Nato-operationer, blandt andet Libyen, flyovervågning i Baltikum og senest også med Danmarks løfte om at gå med i en amerikanskledet koalition mod Islamisk Stat i Irak.
- Danmark har intet at skamme sig over.
- I forhold til at levere konkret ligger Danmark helt i toppen. Så på den måde har vi det rigtig godt med det, som er vedtaget i dag, siger Thorning-Schmidt.
Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen vil efter topmødets afslutning ikke svare helt klart på, om den danske regering har bundet sig til at nå op på to procent i 2024.
- Det er en generel politisk forpligtelse, som alle 28 stats- og regeringschefer har skrevet under på. Vi siger "tilstræbe". Og det er klart det stærkeste, man kan gøre, når man taler politik, siger Fogh.
Han vil heller ikke blande sig i, hvordan den danske regering skal håndtere den nye målsætning.
- Jeg er jo godt klar over, at der er et forsvarsforlig. Det kan man ikke bare lige springe fra.
- Jeg vil ikke blande mig i, om man vil ændre forsvarsforliget, stå fast på forsvarsforliget eller hvad. Men ved at have 10 års perspektiv er der jo indbygget politisk fleksibilitet, siger Fogh og anerkender, at det i høj grad også handler om, hvad man får ud af de penge, man bruger.
Anders Fogh Rasmussen tror mere end tidligere på, at der faktisk er vilje til at investere mere i forsvar.
- Jeg er optimistisk med hensyn til, at udviklingen vender, fordi Ruslands aggression mod Ukraine har mindet ikke mindst de europæiske allierede om, at vi kan ikke tage vores sikkerhed for givet.
- Vi er nødt til at investere mere i vores forsvar og sikkerhed. Men jeg ved godt, at det ikke bliver nemt, siger generalsekretæren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.