Skattereformen skal få de arbejdsløse i job.
Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S.) Hun afviser, at regeringen sender broderparten af regningen til de ledige, fordi offentlige overførsler fremover vokser langsommere end nu.
Det giver statskassen en årlig indtægt på tre milliarder kroner.
- Det kan betale sig at arbejde ved denne skattereform. Vi skal finde pengene på den ene eller anden måde. Det har vi gjort ved at bede dem på overførselsindkomster få en lidt lavere stigning, end der ellers var tænkt, siger statsministeren og tilføjer:
- Det er utrolig vigtigt at få sagt, at man ikke udhuler købekraften. Den bevares i forhold til overførselsindkomster, siger Helle Thorning-Schmidt.
Efter reformen tjener 55.000 enlige lavtlønnede mere på at få et job, mens 150.000 personer før reformen kun tjente 2000 kroner på at arbejde i stedet for at leve af offentlige overførsler, siger hun.
Bankerne spytter 650 millioner kroner i skattereformen, fordi regeringen hæver lønsumsafgiften. SF's formand, udenrigsminister Villy Søvndal, ser ikke regningen til de ledige og banker i modstrid med SF's ønske om en socialt afbalanceret skattereform.
- Vi har lagt vægt på, at folk med høje indkomster også kom til at bidrage. Derfor er der ændringer i fradrag for renter, derfor gradbøjning af børnechecken for de mest velhavende osv. Dér lægger vi byrderne på dem med de bredeste skuldre, siger han.
De ledige er ikke særligt udvalgt til at betale regningen, fastslår De Radikales leder, økonomiminister Margrethe Vestager.
- Regeringens mål er, at flere arbejder, og færre er på forsørgelse. Derfor er det rigtigt at sørge for, at man får lidt mere ud af det, siger hun om en "moderat mindre regulering af overførselsindkomsterne".