De økonomiske sanktioner mod Rusland skal opretholdes, indtil EU-landene har vished for, at Rusland overholder våbenhvilen i Ukraine.
Den holdning ser ud til at brede sig blandt EU-landene før denne uges topmøde i Bruxelles.
- Det vi kommer til at diskutere er, om sanktionerne, der står til at løbe ud til juli skal fortsætte, så de passer med den aftale, der er lavet i Minsk. Det er der gode grunde til, siger Helle Thorning-Schmidt ved sin ankomst til topmødet.
Hun henviser dermed til, at Minsk-aftalen løber frem til 31. december, mens sanktionerne udløber til juli.
Ved at kæde sanktionerne sammen med våbenhvile-aftalen fra Minsk, kan EU-landene understrege, at Rusland skal vise, at de overholder aftalen, før sanktionerne lempes.
Spørgsmålet er dog fortsat, om EU-landene allerede på dette topmøde vil beslutte at forlænge sanktionerne, eller om man vil udskyde den beslutning til EU-topmødet i juni.
- Det er ikke sikkert, at vi træffer beslutningen i dag. Det sker måske først på juni-topmødet, siger Helle Thorning-Schmidt og tilføjer:
- Vi skal have forandring på jorden. Russerne skal vise, at de respekterer Minsk-aftalen. Inden de gør det, kan vi ikke ophæve sanktionerne. Vi er optaget af, at vi fastholder det diplomatiske pres på Rusland, og det skal også fortsætte efter i dag.
Før Helle Thorning-Schmidt ankom til topmøde-bygningen gav Angela Merkel vægt til spekulationerne om fortsatte sanktioner ved at fastslå, at EU skal være forsigtig med at lette trykket på Rusland for tidligt.
- Vi kan ikke og skal ikke løfte de sanktioner, som udløber i juli eller september, indtil kravene fra Minsk-aftalen er blevet opfyldt. Det ville være forkert, sagde Merkel torsdag.
Og der er fortsat lang vej til, aftalen er indfriet, mener Helle Thorning-Schmidt:
- Vi ser ikke nok fremgang overhovedet. Vi har set lidt fremgang og en vis opfyldelse af Minsk-aftalen, men slet ikke nok. Derfor er det også fornuftigt, at man diskuterer, om sanktionerne skal fortsætte, siger Thorning.
Siden Minsk-aftalen blev indgået i februar har begge parter meldt om overtrædelser af våbenhvilen, og tidligere på ugen blev tre ukrainske soldater meldt dræbt og fem såret - angiveligt forårsaget af en landmine og skud fra russiske oprørere.
Ud over våbenhvilen indebærer Minsk-aftalen også en tilbagetrækning af tunge våben fra det østlige Ukraine, hvor over 5000 er dræbt det seneste år.
Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, har dog hidtil kun afgivet forsigtige meldinger om tegn på, at de tunge våben bliver trukket tilbage fra frontlinjen.
/ritzau/