Indtil nu har Helle Thorning-Schmidt fastholdt, at hendes mand Stephen Kinnock kun er hjemme i weekenderne og aldrig til hverdag.
Men den forklaring ændrede hun i går i en mail til Justitsministeriet, som BT har fået fingre i.
Her oplyser S-leder nemlig, at han også er hjemme i hverdagene fra tid til anden.
Når Skat i den kommende tid undersøger, om familien Thorning-Kinnock har haft orden i deres skatteforhold, så kan de nye oplysninger få betydning, vurderer ekspert.
"De skiftende forklaringer stiller hende naturligvis dårligere, når Skat skal se på hendes sag," siger skatteadvokat Tommy V. Christensen til TV2 News.
Han vurderer, at Kinnock muligvis har været skattepligtig i Danmark helt tilbage til 2004.
Er det tilfældet, så skal familien formentlig betale tusindvis af kroner tilbage til Skat, lyder det.