Thorbjørn Olesen får svært ved at klare cuttet ved PGA-turneringen Houston Open efter en rædselsfuld første runde torsdag.
Her blev danskeren noteret for hele 82 slag - 10 over banens par.
Det placerer den danske golfstjerne på en foreløbig sidsteplads torsdag aften dansk tid, hvor ikke alle spillere er kommet ind i klubhuset.
Olesen lå ellers i minus en efter de fire første huller, men så gik det galt. På femte hul - par fire - brugte han syv slag, og danskeren formåede ikke at redde en nogenlunde godkendt runde hjem.
Amerikanske Darren Andrew "D.A." Points fører klokken 20.30 dansk tid efter en runde i 64 slag.
/ritzau/