Thor Pedersen (V) blev i dag valgt som Folketingets nye
formand. Det skete med 117 stemmer for og 3 imod. Han afløser
partifællen Chr. Mejdahl, som ikke genopstillede ved folketingsvalget.
Kun Enhedslisten stemte imod den ny folketingsformand.
Det
ny Folketing valgte samtidig sin ny ledelse, præsidiet. Der var genvalg
til Svend Auken (S) og Helge Adam Møller (K), mens Søren Espersen (DF)
og Holger K. Nielsen (SF) kom i præsidiet for første gang.