Valget er nemlig faldet på den tidligere superliga-træner i FC Midtjylland, Thomas Thomasberg. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Thomasberg er klar umiddelbart efter nytår, og hans kontrakt med FCH gælder foreløbig for halvandet år.
"Jeg kender Thomas fra min tid i AaB, hvor vi spillede sammen, og vi har bevaret kontakten lige siden," fortæller nuværende cheftræner i FCH, Jacob Krüger, der fortsætter i en rolle som kombineret sportschef og assistent for Thomas Thomasberg det første halve år.
"Thomas er uden tvivl et af Danmarks største trænertalenter, og vi er både glade og stolte over, at det er lykkedes os at tilknytte så dygtig en træner til FC Hjørring," fortsætter Jacob Krüger.
FC Hjørring topper 2. division Vest med 25 point for ti kampe.