Morten Olsen har haft mange panderynker den seneste tid på grund af de mange småskader, der præger flere af spillerne i VM-truppen.
Men i dag er han positiv, når det gælder Thomas Sørensen, som jo ellers fik sparket sin albue af led for omkring en måned siden.
"Det ser ikke ud til, at der er noget tilbageslag, så vi er meget optimistiske," siger VM-træneren til eb.dk.
Skulle Sørensen gøre overraskende fremskridt, får han imidlertid ikke lov til at stå på mål, når Danmark møder Australien i en testkamp tirsdag.
Her vil Morten Olsen i stedet satse på Stephan Andersen, hvis kampform skal testes.
Men Sørensen skal nok komme på banen i den sidste testkamp mod Sydafrika, lover Morten Olsen.
"Det er vigtigt, at han kommer til at spille på lørdag," siger han.