Lyst til at gribe
bolde for Barcelona? Det har Thomas Sørensen i den grad.
Den danske
målmand er i engelske presse det helt hotte navn til at skifte fra Aston Villa
til FC Barcelona. Også selvom der officielt endnu ikke er noget konkret på
bordet.
- Det lyder
da absolut interessant, og jeg vil helt sikkert se på det, hvis der sker mere,
fortæller Thomas Sørensen til tipsbladet.dk.
Og alene
rygterne er godt for selvtillid for målmanden, der i øjeblikket er tredjevalg i
Aston Villa.
- Jeg er
transferfri til sommer, hvilket naturligvis gør mig mere interessant, så jeg
står godt. Alligevel er Barcelonas interesse et kæmpe skulderklap, da de kan
vælge og vrage mellem stort set alle målmænd i verden, så kontakter de mig, så
vil jeg gerne høre mine muligheder for spilletid og så videre.
Thomas
Sørensen er med på holdet, når det danske landshold spiller testkamp mod
Tjekkiet 26. marts i Herning.