Den turné-aktuelle og evigt populære sanger med smilerynkerne, Aarhus-drengen Thomas Helmig, sender i dag en efterlysning ud på Facebook.
I forbindelse med en ny tv-dokumentar til DR1 om Thomas Helmig, som skal sendes i julen, vil han nemlig gerne have krogen i nogle af sine mange dedikerede fans.
De får chancen for at komme med i den nye Helmig-doku.
For at komme i spil til en tv-optræden skal man bidrage med små, personlige video-klip.
"I klippene, der maksimalt må vare to minutter, skal du – alene eller sammen din partner – fortælle, hvorfor en særlig sang, en tekst eller en speciel koncert har været med til at definere dit liv. Det kan være en tekst, der har hjulpet dig. Det kan være en sang, der har fået en helt særlig tyngde og betydning. Uanset, om det var trist eller glædeligt. Det kan være den koncert, hvor du mødte din kæreste. Eller mistede hende," lyder det i opslaget.
De små videoer skal være i så god kvalitet som mulig – og optages i bredformat, hvis det er på mobiltelefonen. Vær opmærksom på god lyd.
DR1 vil så vidt muligt se alle videoer igennem. Og bliver din historie udvalgt, bliver du naturligvis underrettet.
Videoerne sendes på følgende mail inden 15. november: Helmig@dr.dk.
I forbindelse med en ny tv-dokumentar til DR1 om Thomas Helmig, som skal sendes i julen, efterlyser vi dedikerede...
Posted by Thomas Helmig on 30. oktober 2015
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.