Thomas Evers Poulsen og hans mand, Sæþór Kristínsson, har afbrudt deres ferie på Lanzarote og er hastet hjem til Danmark, efter hans mor er blevet kørt ned af en lastbil.
Det skriver han på instagram, hvor han også viser et billede fra hospitalet, hvor hans mor ligger med halskrave og får ilt.
- Det sker ikke for os..... Men denne gang var nyheden om en højresvingsulykke ikke bare en artikel men virkelighed for os. Min mor blev mandag eftermiddag kørt ned af en lastbil, der absolut ville svinge til højre, selvom drejebanen var spærret og lastbiler slet ikke måtte køre der, skriver Thomas Evers Poulsen.
Hans mor blev hastet til Rigshospitalet efter den frygtelige ulykke og har blandt andet gemmemgået en operation.
Heldigvis, har hun det - efter omstændighederne - godt.
- Der var virkelig en der holdte hånden over hende, skriver Thomas Evers Poulsen, som blandt andet takker personalet på hospitalet.
- Vores mor har det efter omstændighederne godt, ikke mindst takket være et fantastisk personale på Rigshospitalet, lyder det fra danseren.
Der kommer dog til at gå lang tid, før Thomas Evers Poulsens mor er på benene igen.
- Beskeden fra lægerne lyder at der vil gå et år før hun er helt i topform igen, skriver Thomas Evers Poulsen, som dog er overbevist om, at hun er "stædig" nok til at komme sig hurtigere.
- Men tro mig, med hendes stædighed skal hun nok modbevise dette.