34-årige Thomas Beatie fra Oregon i USA er gravid i femte måned.
Og han og hans kone Nancy kan næsten ikke vente, til han skal føde i juli.
I en artikel i det amerikanske blad Advokate, fortæller den tidligere kvinde, der i dag er blevet kønsopereret til at være mand, hvordan han blev gravid med doneret sperm, fordi hans kone ikke kan få børn.
- Hele processen, fra vi forsøgte at få børn, til jeg rent faktisk blev gravid, har været udmattende for os, fortæller Thomas Beatie, der er afbildet i bladet med gravid mave.
- Jeg kommer til at være min datters far, og Nancy kommer til at være hendes mor, fortæller han.
Familiens læge har bekræftet over for bladet, at Thomas Beatie rent faktisk er gravid. Selv om han har skiftet køn fra kvinde til mand, så har han stadig livmoder og æggestokke.
- Og hvordan det så føles at være gravid mand? Utroligt. På trods af at der vokser et nyt liv i maven på mig, så er jeg stabil og sikker på min manderolle, siger Thomas Beatie i The Advocate, der fortæller historier for homoseksuelle og lesbisk.