I februar næste år udkommer den københavnske trubadur Thomas Buttenschøns tredje album.
Sangeren har brugt de sidste år på at rejse rundt i verden og samle inspiration.
I denne måned går han i studiet i AabyRoad i Åbyhøj i Århus, sammen med produceren Dennis Ahlgren, der især er kendt for sit samarbejde med Tina Dickow.
Butterschøn debuterede i 2006 med albummet 'Fantastiske Mandag'.
Han har solgt sammenlagt 50.000 plader og vundet er hav af priser, blandt andet P3's talentpris.
Sidste album 'Billeder Af Min Baggård' fik gode anmeldelser.
"Musikken har bevæget sig en smule væk fra det folk-jazzede og over imod et poprocket og sine steder små-soul-funket udtrykt. Albummet vokser dog ved genlytning, ikke mindst takket være de både fængende melodier og de vellykkede tekster, af og til tilsat bekymringer om verdens dårligdom - ikke mindst urolighederne på Nørrebro, Buttenschøns baggård," skrev Gaffa.