I et opslag på Facebook erklærer "X Factor"-veteranen Thomas Blachman sin kærlighed til en pædagog.
- Pædagog! Du er familie for mig, indleder Thomas Blachman sit opslag og fortsætter:
- Efter tre uger med mine egne helt vidunderlige skide sjove dybt fascinerende empatiske børn fra morgen til aften, uden pause, konstant kaos konstant kærlighed og nu kan jeg ikke mere.
- Din ferie fra mine børn er ved at tage livet af mig, så please kom nu hjem for fanden.
"X Factor"-dommeren fortsætter sin hyldest og lader sin respekt og kærlighed flyde ud til alle landets pædagoger:
- I hverdagen ser du mine børn lige så meget som jeg gør, og jeg er stolt. Du skal være stolt.
Thomas Blachman mener, at tiden er moden til, at vi på nationalt plan takker pædagogerne "for det liv du giver os alle sammen".
- Man kan ikke købe nærvær. Man kan ikke købe kærlighed.
- Og netop derfor: Pædagog! Du er familie for mig. Har jeg nogensinde respekteret nogen, så er det dig.
- Jeg elsker dig sateme.
Hyldesten afsluttes med:
- Vi ses på mandag, din Thomas.