To'eren til mega-successen 'Twillight' er lige om hjørnet. Den kommer til at hedde 'New Moon', og hvis ikke filmen bliver en succes, så kan soundtracket i hvert fald blive det.
Både Radiohead forsangeren Thom Yorke og folk-sangeren Bon Iver har meldt sig klar med bidrage til lydsporet, som mange teenagere sikkert kommer til at knibe en tåre til, når vampyrkærlighedsdramaet udfolder sig.
Ifølge filmens instruktør Chris Weitz skal der ske noget helt exceptionelt, før Thom Yorkes nye sang, som han endnu ikke har hørt, ikke vil blive brugt i filmen.
"Med mindre det lyder som ham, der bøvser, så putter jeg den i filmen".
Om Bon Ivers nye sang ved instruktøren tilsyneladende heller ikke meget, men er ikke bleg for at komme med en frisk kommentar.
"Han har fortalt mig, at han har skrevet den til filmen, men hvem ved, måske er det bare noget han har haft liggende i skuffen."
Det har tidligere været på tale, at også Muse og Band of Skulls også bidrager til soundtracket.