Michael Jackson dokumentaren 'This Is It' har netop haft premiere verden over. De heldige biografgængere, der havde fået billetter til premieren i Danmark, måtte endda stå meget tidligt op for at kunne se forestillingen, da den blev vist allerede klokken 06.00 dansk tid.
Allerede efter at de første premiereforstillinger er blevet vist, er det tydeligt, at filmen vil blive en succes for Sony Pictures, der har købt rettighederne til filmen af AEG for 60 millioner dollar. Det skriver Variety.
I USA har filmen indtil nu indspillet for omkring 2,2 millioner dollar, mens tallene for resten af verden endnu ikke er blevet offentliggjort. Men Sony Pictures har dog udtalt, at omsætningen fra resten af verden ligner tallene fra USA.
Hvis 'This Is IT' kan nå at sælge billetter for mere end 31 millioner dollar inden mandag, vil dokumentarfilmen sætte rekort, som den mest omsættende koncertfilm i historien. Lige nu er det koncertfilmen Hannah Montana/Miley Cyrus: The Best of Both Worlds Concert Tour, der i åbningsweekenden indspillede for 31 millioner dollar.