Singlen 'Let's Shake Hands' fra The White Stripes blev oprindeligt kun udsendt i 1000 eksemplarer.
Men nu bliver singlen udsendt i en anden version via Jack Whites abonnementsservice The Vault, skriver gaffa.dk.
'Let's Shake Hands' blev indspillet tre år før The White Stripes brød igennem med singlen 'Fell In Love With A Girl' fra deres album 'White Blood Cells', der udkom i 2001.
Singlen sendes ud til platin-medlemmer. Og hvis man vil være det, er sidste frist for tilmelding den 22. oktober.
Der skriver man under på at betale for et medlemskab i tre måneder. Til gengæld får man så, udover adgang til arkiverne med musik og liveoptagelser, også tilsendt en pakke med unikke udgivelser hvert kvartal plus lidt andet guf.