Det er angiveligt det sidste album under navnet The Streets, som Mike Skinner for tiden arbejder på, og allerede nu kan de mange fans hente smagsprøver på det femte album, der har fået titlen 'Computers And Blues'.
På sin blog på hjemmesiden Twitter.com skriver Mike Skinner om det kommende album, og det er også herfra du kan hente de nye sange. Det skriver gaffa.dk.
"Albummet lyder ikke som Lou Reeds "Berlin", men som byen Berlin. Det har en rave-lyd nu. Det bliver et rave-album, der slår dig oven i hovedet med en smule af Romford-, Blackpool- og Philadelphia-rocken fra firserne. Det bliver et sindssygt album," skriver sangeren selv om albummet, der skal følge op på det anmelderroste album 'Everything Is Borrowed'.