Den tidligere guvernør af Californien havde egentlig tænkt, at springet til det politiske liv fra det store lærred også skulle være enden på hans filmkarriere.
Faktisk nød Arnold Schwarzenegger, at han ikke længere arbejdede som skuespiller.
- Mens jeg var guvernør, besøgte jeg forskellige filmset for at takke folk for, at de havde valgt at optage deres film i Californien, fordi det er godt for økonomien, siger han til Bang Showbiz.
En dag var han på et filmset med Tom Cruise, der var ved at optage en scene, hvor han hang i en sikkerhedsline med hovedet nedad.
- Jeg sagde: "Hvor er jeg glad for, at det ikke er mig, der skal hænge i den sikkerhedsline med hovedet nedad og optage en kampscene igen og igen. Jeg er glad for, at jeg er guvernør, og jeg kan ikke forestille mig at gøre det der igen", fortæller han.
Men så fik han et tilbud, han ikke kunne afslå.
Og derfor kunne filmgængere alligevel se Schwarzenegger i filmen "The Expendables", hvor han spiller sammen med Bruce Willis og Sylvester Stallone.
Arnold Schwarzenegger har også takket ja til at være med i efterfølgeren til "The Expendables".
- Så nu, et par år efter jeg sagde det, så er jeg igen på et filmset, og jeg har det sjovere end nogensinde, siger han.