I den hypede amerikanske serie 'Gossip Girl' har de fået øjnene op for det danske band The Asteroids Galaxy Tour. I et af afsnittene kom musikken nemlig fra dem. Nu udkommer første rigtige album i fuld længde.
Den 21. september kommer albummet 'Fruit'.
The Asteroids Galaxy Tour har tidligere har prestigefyldte danske og internationale opvarmningstjanser for blandt andet Amy Winehouse og Katy Perry, og deres musik har været brugt i en ipod-reklame.
Nummeret 'Around the Bend' er ligeledes blevet spillet en hel del på de engelske radiostationer.
Albummet udkommer både i Danmark, England, Frankrig og Tyskland, og den 13. oktober bliver det også muligt at købe duoens plade i USA. Det skriver Soundvenue.dk.
Sidste gang det var muligt at høre bandet live i Danmark var under Spot Festival i Århus. Derudover har de turneret Europa tyndt hele sommeren.