Vandet bekæmpes med massevis af dæmninger. Og vandmasserne, der hænger i Thailand, har indtil videre holdt sig fra centrum af Bangkok.
I de ydre dele af hovedstaden står vandet, men håbet er, at vandet fortsat kan holdes væk fra det centrale Bangkok.
Landets ministerpræsident, Yingluck Shinawatra, udtrykker håb for hovedstaden.
"Situationen vil være bedre efter på mandag," siger hun ifølge Bangkok Post.
De voldsomme oversvømmelser, der har præget landet siden juli, har indtil nu kostet 381 mennesker livet.
Endnu er det usikkert, hvordan vandmasserne vil opføre sig de kommende dage.
I alt er op mod 113.000 mennesker blevet evakueret landet over.
Kilde: Bangkokpost.com