Blodtørstige gyserfans kan godt begynde at glæde sig. For en ny version af Motorsavsmassakren - The Texas Chainsaw Massacre er på vej - med alle blodsudgydelserne i 3D.
Den nye indspilning er en reebot, som det hedder, når en genindspilning fører til en ny fortolkning af filmen.
Filmen handler om en familie i det landlige Texas, der bortfører kunder fra deres tankstation, skærer dem op og spiser dem. Motorsavsmassakren er den dag i dag stadig anerkendt som en af de største splatterfilm nogensinde. Den blev hurtigt berygtet for sin "ulækre" billedside og dystre atmosfære, hvilket gjorde filmen forbudt i flere lande, blandt andet Sverige.
Planen er ifølge filmz.dk at skabe en ny 3D-film, der bygger over den klassiske gyserfilm fra 1974, men som udspiller sig i moderne omgivelser.
Pengene til finansieringen af den første film stammer i øvrigt fra profitten fra Deep Throat, som produktionsselskabet bag tidligere havde finansieret.