Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har igangsat tre sager, der kan føre til, at fremmedkrigere mister deres danske statsborgerskab.
Det siger han under en debat i Folketinget.
- Som regering er vi meget klar til at gå langt for, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, ikke vender tilbage hertil.
- Det har givet de danske myndigheder et vigtigt redskab. Denne type afgørelser er indgribende, og sagerne kræver en grundig behandling. Jeg kan oplyse, at der i ministeriet er tre sager, som endnu ikke er blevet færdigbehandlet, siger Mattias Tesfaye.
Mandag ankom en fremmedkriger til Danmark, hvor han blev anholdt og sigtet for sin forbindelse til den militante bevægelse Islamisk Stat. I Tyrkiet blev han idømt fire års fængsel for at have kæmpet for Islamisk Stat. Da han kun har dansk statsborgerskab, kan han ikke fratages sit pas, da det ville gøre ham statsløs.
Det skyldes internationale konventioner. Regeringen vil gøre, hvad den kan, men det skal være inden for konventionerne. Ministeren tør ikke vurdere, hvor mange personer der vil blive omfattet af loven.
- Jeg tør ikke blive konkret på, hvor mange vi ender med at tage statsborgerskab fra. Men bare det kan virke for en enkelt, har det haft sin berettigelse. For det er ikke mange, der skal vende hjem, før vores sikkerhed er truet, siger Mattias Tesfaye.
Endnu er ingen sager færdigbehandlet, og det fremgår ikke, om beskeden er sendt til de pågældendes e-boks.
Fremmedkrigerne har krav på at få mulighed for at give et svar på ministeriets overvejelser, inden der træffes en afgørelse. Det er i sidste ende ministeren, der træffer afgørelsen, hvilket har mødt stor kritik, fordi det er et brud med princippet om magtens tredeling, hvor domstolene afgør den slags.
Lovforslaget blev under stor diskussion hastebehandlet og vedtaget i slutningen af oktober. Kun De Radikale og Enhedslisten stemte imod, mens SF og partiet Fremad undlod at stemme.
Mister en person passet administrativt, kan vedkommende indbringe sagen for byretten. Det skal som udgangspunkt ske inden for fire uger, men der kan ansøges om en dispensation til at klage senere.
Loven er lavet for at ramme danske fremmedkrigere, som har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak.
/ritzau/