Det gjorde ondt helt ind i knoglerne at se John Terry’s voldsomme uheld fra Carling-cup-finalen. Men Terry selv husker intet fra episoden, hvor Arsenals Abou Diaby ramte ham i hovedet
»Jeg husker, at jeg gik ud til anden halvleg og intet mere, indtil jeg vågnede op i ambulancen på vej til hospitalet,« sagde John Terry mandag til Chelsea tv.
Episoden indtraf efter 65 minutters spil, og Terry nåede altså at spille næsten halvdelen af anden halvleg, som han ikke kan huske noget fra. Det er endnu uvist, hvornår han kan spille igen.
»Jeg blev scannet, og de siger, at jeg er okay. Men jeg føler mig stadig groggy,« siger Terry.