USA s ambassade i Grækenlands hovedstad Athen er blevet afspærret efter oplysninger om et muligt terrorangreb mod bygningen, oplyser det græske ministerium for offentlig orden.
Ifølge kilder i ministeriet er i alt 11 personer anholdt. De skulle alle være irakere.
Politiet i Athen afspærrede ambassade-området efter et tip fra en irakisk statsborger. Politiet undersøger nu, om der er en reel trussel mod ambassaden.