Før den terrortiltalte D blev anholdt i Glostrupsagen, var han en pigeglad ung muslim. Og han gennemgik samtidig en markant religiøs udvikling inden han blev anholdt.
Det sagde blandt andet hans egen bror onsdag formiddag i Østre Landsret, hvor terrorsagen mod de fire unge danskere begyndte igen efter julepausen.
»Han var utrolig pigeglad. Han vidste hvilke knapper, han skulletrykke på,« sagde broderen i retten.
Han forklarede samtidg, at D et års tid inden sin anholdelse i oktober 2005 blev mere relgiøs og holdt sig meget for sig selv.
»Islam er meget i fokus, og alle vil lære noget om religionen. Det ville min bror også. Men fra udelukkende at koncentere sig om islam – og det toppede i sommeren 2005 – kom han tilbage og koncentrerede sig både om islam og andre ting som chat, musik og om at spille fodbold med mig,« sagde broderen.
Fem andre af D’s venner fra opvæksten på Frederiksberg kunne onsdag formiddag i retten tegne samme billede af en ung mand, der i en periode var meget religøs, men som også kom tilbage til vennerne og havde et mere afslappet forhold til islam eferfølgende.
De fire unge er tiltalt for medvirken til planlægning af terror. Sagen er tæt forbundet med en terrorsag fra Bosnien, hvor en dansk-tyrker fra Hvidovre, AC, sammen med tre andre mænd står tiltalt for planlægning af bombeterror mod et ikke-navngivet mål i Europa. I den sag ventes der at falde dom onsdag eftermiddag.