Det var løgn, da en af de tiltalte i terrorsagen fra Vollmose forklarede politiet, at han ikke anede, hvad den store mængde svovl skulle bruges til, som politiet fandt i mandens lejligheden under ransagningen for et år siden.
Det erkendte MZ i retten i dag i Odense, skriver tv2fyn.dk.
Politiet spurgte dengang, hvorfor han havde en stor bunke svovl liggende, og til det svarede MZ, at han ikke vidste, hvad det skulle bruges til.
Men det var ikke helt rigtigt, indrømmede han i dag. Svovlet skulle bruges til at lave sprængstof:
- Når man er sigtet for at begå terror, skal man ikke fortælle det hele. Det er helt normalt, sagde MZ i retten.