Der tegnede sig et helt andet og meget sympatisk billede af en af de tiltalte i Glostrup-sagen, da forsvareren afhørte vidner. Af Helen Hajjajheha@avisen.dk@BRØD:De begyndte at gå med kjortel. Skægget voksede. De blev mere fjendtligt indstillede over for kvinder. Det er det billede, som anklagerne i den såkaldte Glostrup-sag har forsøgt at tegne af de fire unge mænd, der er tiltalt for planlægning af terror. I går blev det så en af forsvarernes tur til at føre vidner.»Han var en af dem, der gjorde det værd at møde op. Hvis jeg ville lave lidt sjov, men prøvede at være alvorlig, kunne han se det med det samme. Vi kunne ikke snyde hinanden,« sagde C s tidligere karatetræner.Hun havde aldrig oplevet problemer med C, fordi hun var kvinde. Tværtimod kæmpede de som ligeværdige under træningen, hvor C ikke holdt sig tilbage fra at kaste rundt med hende. Og hun var ikke den eneste, der var med til at give et andet indtryk af C. Seks af C s tidligere skolekammerater fra Vestre Borgerdyd Gymnasium fortalte, at de aldrig havde set ham iført en traditionel muslimsk kjortel, at han aldrig talte om terror eller havde nogen problemer med at opføre sig ordentligt over for pigerne. Vidnerne efterlod et indtryk af en ganske almindelig og gennemsnitlig gymnasiedreng. Dette billede stemmer dårligt overens med det, som flere af C s tidligere lærere onsdag forsøgte at tegne.Et af vidnerne gav da også retten et lidt andet billede af den idrætslærer, som selv havde kontaktet politiet efter C blev anholdt.
Uretfrdig lrer
»Han var ikke så flink ved de muslimske elever. Hvis der skulle samles noget sammen efter timen, var det altid de muslimske elever, der skulle gøre det, mens vi andre kunne gå ud og klæde om,« fortalte drengen.Anklagerne skulle have sluttet den del af deres sag, som de har kaldt radikaliseringsprocessen. Men de mangler stadig at gennemgå politirapporterne fra B s afhøringer.Derudover forventer nogle af de andre forsvarere også at afhøre karaktervidner. Først til januar vil anklagerne gå i gang med den del af sagen, der hedder bevisførelse. Her vil de forsøge at påvise, at de fire tiltalte i Danmark vidste, hvad Maximus og AC havde som mål, da de rejste til Bosnien.