Siden slutningen af december har tre mænd siddet varetægtsfængslet i isolation, mistænkt for at ville bombe Jyllands-Postens kontorer i København. I dag forlængede retten i Glostrup varetægtsfængslingen i yderligere fire uger.
De tre skal stadig sidde i isolation af hensyn til efterforskningen. Af samme grund blev dagens retsmøde afholdt bag lukkede døre. Politiet kan ikke komme med flere detaljer om efterforskningen.
Anholdelsen af de mistænkte fandt sted den 29. december i Herlev. Samtidig anholdte politiet i Stockholm en 37-årig mand for at ved med til planlægningen af angrebet.
"Vi regner med at anmode om udlevering af manden anholdt i Sverige. Så må tiden vise, om han vil lade sig udlevere. Det ved vi ikke endnu," siger Carsten Jansson, efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi.