Terrorister ville ramme ambassader

Tunesien · Islamiske ekstremister, som 3. januar var involveret i dødelige kampe med det tunesiske politi, havde optegnelser over ambassader, sprængstoffer og lister med navne på udenlandske diplomater liggende. Det offentliggjorde den tunesiske indenrigsminister, Rafik Belhadj Kacem, fredag.

Ministeren beskrev islamisterne som terrorister ved et lukket møde med medlemmer af Tunesiens regeringsparti. Ved skududvekslingen 3. januar blev 12 ekstremister dræbt og 15 arresteret. De havde ifølge indenrigsministeren krydset grænsen fra Algeriet, skriver BBC.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.