Hvad der kunne have været et blodbad på Den Røde Plads i Moskva nytårsaften blev forhindret af en besked fra et teleselskab.
Mens den kvindelige terrorist fra Kaukasus gjorde sig klar til at forlade sin lejlighed med en bombe spændt om livet tikkede sms-beskeden fra teleselskabet ind.
Det skriver Mobiledia.com.
Med ønsket om godt nytår blev bomben udløst, og kvinden blev dræbt på stedet, før hun nåede sit mål - Den Røde Plads i Moskva.
Russiske sikkerhedskilder mener, at kvinden tilhørte den samme gruppe som den terrorist, der mandag dræbte 35 mennesker i Moskvas Domodevo-lufthavn.
Mobiltelefoner er blevet den foretrukne detonator blandt terrorister verden over. Eksplosioner kan udløses fra lang afstand enten ved hjælp af opkald eller sms-beskeder.
Kilde: Mobiledia