Kinas statslige TV viste tirsdag optagelser fra søndagens voldsomme angreb i den vestlige Xinjiang-provins, hvor tre bevæbnede mænd gik til angreb på civile mennesker, der spillede spil.
De tre gerningsmænd blev dog til sidst overmandet af de lokale, der endte med at slå to af angriberne ihjel, inden politiet kunne standse dem.
Kinas vestlige Xinjiang-provins har i de seneste måneder oplevet flere blodige angreb, hvor de islamistiske separatister, der tilhører den muslimske Uighur-minoritet, har angrebet flere civile mål og dræbt adskillige mennesker.
De kinesiske myndigheder henrettede 13 mænd mandag i samme region, efter de var blevet kendt skyldige i terrorisme.