En bankrøver troppede idag op i en noget utraditionel banrøver-mundering.
Omkring klokken 10.50 kom der en røver ind i Nordea på Frederikssundsvej nummer 30 i København NV.
Manden, som politiet beskriver som letgenkendelig, er omring 25 år og 185 centimeter høj og af udenlandsk herkomst.
Under røveriet var røveren iført en hættetrøje, der var ternet i farverne rød, blå og sort.
Han havde derudover en Spiderman-maske med sig, som han dog ikke iførte sig, men lod ligge i banken efter han var stukket af.
Kender man manden, der også ses på billedet, bedes man kontakte Københavns Politi.
Det vides ikke, hvor stort et beløb røveren slap afsted med.