Man skal ikke pakke kælken alt for langt væk, selvom vejrudsigten lover tøvejr. Det bliver nemlig ikke ved.
Termometret sniger sig godt nok op til plusgrader både fredag og lørdag, men kun for at tage et ordentligt dyk nedad natten til mandag.
Og så kan vi godt forvente at få endnu mere sne de næste dage.
DMI varsler om temperaturer ned til 15 frostgrader, og særligt i det nordvestlige Danmark bliver det rigtig koldt.
Plusgraderne betyder også, at weekenden byder på slud og regn flere steder, og vejret bliver noget så opløftende som skyet og diset.
Så der er ikke andet for end at finde det varme tøj frem og udnytte tøvejret til at få bygget en snemand eller to, inden det igen bliver frostvejr.
Søndag er det nok det uldne undertøj, der skal i brug, hvis man skal ud, for her falder dagtemperaturen til syv frostgrader.