Bjørn Borg var en ener på tennisbanen. Uden for banen så det dog helt anderledes ud. I sin meget omtalte selvbiografi “Hjärtslag” afslører den svenske tennislegende, at han ikke kunne holde ud at være ene og derfor altid sørgede for at have selskab – af den kvindelige slags – også, hvis han allerede var i et forhold.
For selv om Bjørn Borg var en ombejlet herre verden over, føltes tennislivet ensomt. Det skriver Expressen.
– Hvis jeg ikke havde selskab, sørgede jeg for at få det. Jeg kunne ikke klare et sekund uden nogen ved min side…, skriver den 69-årige Bjørn Borg blandt andet i bogen, hvor han indrømmer, at han igennem mange år var utro.
Bjørn Borg sammen med hustruen Patricia, som han blev gift med i 2002. (Arkiv) Olivier Anrigo/Reuters/Ritzau Scanpix
To ægteskaber og et seriøst forhindrede ikke tennislegenden i at gå fra barm til barm op gennem op gennem 80’erne, mens der i 90'erne blev sat endnu mere tryk på, da han flyttede sammen med sin daværende amerikanske kæreste, Kari Bernhardt, i Los Angeles.
– Jeg befandt mig selv stadig oftere på Playboy Mansion med min gamle bekendt Hugh Hefner og andre gæster. Stedet vrimlede med alverdens tilbud, der var svære at sige nej til, skriver han.
I bogen afslører Bjørn Borg også, at han i flere år var afhængig af kokain, og at han i 1989 måtte til udpumpning efter en overdosis.
Bogen "Hjerteslag", som den hedder på dansk, har tennislegenden skrevet sammen med sin hustru, Patricia Borg. De blev gift i 2002 og har sammen sønnen Leo.
Bogen er udkommet torsdag og kan købes her.