Svigersøsteren Leslie Coleman kunne i sidste uge offentliggøre, at musikeren Uriel Jones sov ind på et hospital i Detroit efter at have fået et hjerteanfald for en måned siden.
Jones spillede blandt andet med på numre som 'Cloud Nine' og 'I Can't Get Next to You' fra the Temptations. Derudover lavede han nye versioner af sange fra Four Tops, Smokey Robinson og the Miracles, og han var den sidst overlevende fra bandet the Funk Brothers, som han var en del af i løbet af 60'erne og de tidlige 70'ere, skriver Reuters.
"Han havde en puls, når han spillede, som ingen andre havde," sagde Paul Riser, der også er musiker og arrangør for Motown pladeselskab.
Den 74-årige Jones efterlader sig konen June og tre børn.