Danske teleselskaber skal fortsat være pålagt at udlevere oplysninger om kunder, der mistænkes for at have anvendt ulovlige filmtjenester på internettet.
Retten på Frederiksberg afviser dermed påstande fra to selskaber om, at borgernes retssikkerhed er blevet krænket unødigt.
Det er teleselskaberne Telia og Telenor, der har indbragt sagen for retten.
Selskaberne mener ikke, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere tusindvis af kunders persondata til advokater, der repræsenterer de krænkede rettighedshavere.
Men den bekymring afviser Retten på Frederiksberg.
For godt nok er der tale om udlevering af personfølsomme oplysninger. Men ifølge retten må borgernes privatliv altså vige for film- og serieindustriens muligheder for at beskytte deres værker.
- Retten fandt, at rettighedshavernes interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser, herunder hvem der står bag disse, måtte veje tungere end den enkelte abonnents interesse i at beskytte sin identitet, står der i afgørelsen.
Det er blandt andet advokatfirmaerne Opus og Njord, der i de seneste år har øget presset på brugerne af de ulovlige hjemmesider.
Med trusler om retssager tilbydes telekunder, hvis IP-adresser har tilgået de ulovlige sider, et forlig på 2200 kroner.
Men den fremgangsmåde møder altså kritik. Ikke bare fra teleselskaberne, men også fra Forbrugerrådet Tænk.
- Brevene har karakter af trusselsbreve. Betal nu, og du slipper for tiltale. Det er absurd, at advokatfirmaerne går efter den enkelte forbruger på den måde - og at nogle føler sig presset til at betale, selv om de måske er uskyldige, har Vagn Jelsøe, vicedirektør hos Tænk, tidligere udtalt til Finans.
Hos Telenor insisterer juridisk direktør Mette Krüger Eistrøm da også på, at byrettens afgørelse er forkert. Derfor kan hun allerede nu afsløre, at teleselskabet vil have sagen behandlet i landsretten.
- Vi må normalt kun udlevere kundeoplysninger til politiet i sager om bekæmpelse af grov kriminalitet. Men at pålægge teleselskaberne at skulle udlevere tusindvis af navne og adresser til advokatfirmaer, der har gjort det til en kommerciel forretning at opkræve kundepersonoplysninger hos os, det synes jeg overhovedet ikke, er proportionelt, siger hun.
/ritzau/