Telenor må sande, at det er fremmed jord og fremmede arbejdsforhold, de betræder med deres indtog på telemarkedet i Myanmar, skriver Dagens Næringsliv.
Selskabet har i en ny rapport om bæredygtighed konkluderet, at der i mindst fem sager er brugt arbejdere på mellem 12-14 år og i 19 andre sager mistænker man, at der er brugt arbejdere mellem 15-18 år til udførelse af konstruktionsarbejde.
Ligeledes har man opdaget gravearbejde udført af to børn på 12 år.
"Børnearbejde er et stort problem i Myanmar. Vi er gået ind i landet med de samme krav og standarder som i alle andre lande, vi opererer i, siger Peter Furberg, chef for telenor i Myanmar, til Dagens Næringsliv
Børnearbejde er social accepteret i Myanmar, men telenor har bedt alle deres underleverandører i landet underskrive en kontrakt, der siger, at de ikke må benytte arbejdskraft under 15 år og, at ingen under 18 år må udføre arbejde på byggepladserne.
Det ser dog ikke ud til at være gjort med en kontrakt.
Kilde: Dn.no