Telefonen ringede og Caro vandt
Caroline Wozniacki er videre i svensk turnering. Hendes modstanders telefon ringede under kampen. Foto: AP Photo/Alastair Grant / POLFOTO
Caroline Wozniacki er videre til næste runde af svensk turnering. Under kampen måtte modstanderen ud og slukke telefonen.

I kampens næstsidste parti ringede en telefon. Folk kiggede på hinanden, for at finde ud af, hvem synderen var. Også Caroline Wozniacki var forvirret.

Men det var ganske uventet hendes modstander, Alizé Cornet, der herefter måtte løbe ud til sin taske på sidelinjen for at slukke sin mobiltelefon, skriver Sporten.dk.

Scenen tog sig ud ved den svenske tennisturnering Collectors Swedish Open, hvor Wozniacki i går slog sin franske modstander ud med cifrene 6-4, 6-4.

Og løjerne med mobiltelefonen var ikke det eneste forvirrende ved matchen i Sverige. Wozniacki imponerede nemlig langt fra og kæmpede gennem hele kampen med sin serv.

Efter sejren møder den danske verdens-etter og hjemmebanedarling Sofia Arvidsson i næste runde i Båstad i det svenske.

Kilder: Sporten.dk og WTA