Nokia 6110 NavigatorPris: ca. 4200 kronerwww.nokia.dk
Mennesker har i århundreder stillet sig selv svære spørgsmål som hvem er jeg? eller hvorfor er jeg her? Et lidt mere jordnært spørgsmål, som mange stiller sig selv er HVOR er jeg? Og det kan mobiltelefonen Nokia 6110 Navigator faktisk give svaret på. Mobilproducenterne fortsætter med at proppe nye funktioner i telefonerne, og en af de mere praktiske udvidelser af mobilernes repertoire er GPS-navigering, som Nokia har bygget ind i deres nye 6110 Navigator-model. Navigationsfunktionerne i 6110 aktiveres ved et enkelt tryk på den specielle navigeringstast. Så får du markeret din placering på det indbyggede kort, der dækker hele Norden. Telefonen har desuden et indbygget 2 megapixel kamera, en 2,2 tommer skærm og 40 megabyte hukommelse, der kan udvides med et microSD-kort på op til 2 gigabyte. Nokia 6110 Navigator kommer til at koste cirka 4200 kroner. Hvornår din mobiltelefon kan svare på, hvorfor du er der, hvor du er, er endnu uvist.