Da Teitur i et interview bliver spurgt om, hvilken bog der har betydet mest for ham, er svaret titler fra den tunge ende af litteraturskalaen.
"Måske 'Forbrydelse og Straf' af Dostojevskij eller 'Anna Karenina' af Tolstoj. Der er et eller andet stort ved de russiske forfattere. De fortæller noget universelt og er meget stolte og filosofiske. Deres univers er imponerende, og de fortæller noget om menneskets storhed. Man kommer så langt ind i mennesket," fortæller han til Politiken.
Men det er ikke kun de store, filosofiske værker, som den lille, færøske sangfugl fascineres af. Obamas taler rør ham i høj grad, og han glædes over, at talen har fået en renæssance, efter Obama er kommet til.
"Det er som om, at talen er blevet lidt større og vigtigere på grund af ham. Det er vildt, at folk nu sidder hjemme i deres stuer og ser taler på Youtube," fortæller han begejstret.