Op på loftet eller ned i kælderen og led efter nogle gamle blade. De kan være en formue værd.
Nå, men Dansk Familieblad og gamle SE og HØR-blade gør dig nok ikke så rig som ejeren af et perfekt eksemplar af verdens første Superman-tegneserieblad. Det er fra 1938 og som nyt.
På Heritage Auctions i Dallas, Texas, faldt hammerslaget først, da buddene nåede op på $6 mio. eller 41.3 mio. danske kroner i torsdags. Dermed bliver det 86 år gamle blad verdens mest kostbare.
- Uden Superman og Action Comics No. 1, hvem ved om vi overhovedet havde haft en Golden Age of Comics, udtaler Barry Sandoval fra auktionshuset til CNN.
Bladet blev printet i hele 200.000 eksemplarer, og man mener, at der eksisterer godt 100 af dem endnu. Men ingen i så god stand. Flere med manglende blade og i dårligere stand er igennem tiden blevet solgt for flere hundrede tusinder af kroner.
I 2021 blev et meget velholdt blad solgt for rekordsummen 22 mio. kroner, men den rekord blev altså slået i torsdags. Bladet kostede i øvrigt 10 cents dengang i 1938. En ok. investering havde ens bedstefar beholdt et par stykker af dem.
Bladet er skrevet og tegnet af vennerne Jerry Siegel og Joe Shuster, og afslører Superman som et væsen ude fra rummet, der bliver sendt til Jorden for at undslippe sin planets ødelæggelse, og Supermans forelskelse i Louis Lane. Alle 41.3 millioner dollars værd. Foto: Heritage Auctions