Serien hedder 'Pinly og Flau' og får premiere 3. december, skriver Politiken.
De handler om to danske teenagere, der konstant roder sig ud i nogle helt vildt pinlige situationer. For eksempel bliver Pinly overrasket af ham den lækre fra tiende klasse, da hun forsøger at stille sin tissetrang i brusekabinen.
For ikke at snakke om, når Flaus' stedfards gamle møgbil bliver bedækket af en ivrig kamel i Knuthenborg Safaripark.
Martin Strange vil via mobilen fortælle historier fra de unges egen virkelighed - via deres eget medie.
"Jeg ville ikke være en eller anden gammelfar, der fortalte historier om dengang, jeg var barn," siger han til Politiken.
Filmene er lavet i samarbejde med TV2 Teddy og har modtaget støtte fra det Danske Filminstitut.