Teenagere overfaldet med kniv på gymnasium

En 17-årig og en 18-årig er kommet til skade, efter at de er blevet overfaldet med kniv ved Tårnby Gymnasium.

To personer er onsdag eftermiddag kommet til skade efter et knivstikkeri på Tårnby Gymnasium på Amager.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det oplyser Københavns Politi til TV2.

Ifølge TV2 skulle de to være omkring 17 og 18 år gamle.

Henrik Suhr, der er kommunikationsmedarbejder hos Københavns Politi, oplyser, at der skulle være tale om overfladiske skader.

Gerningsmanden er på fri fod.

I øjeblikket har politiet sat afspærringer op, imens man er ved at undersøge området.

Tårnby Gymnasium har omkring 900 elever og 125 ansatte.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.