En 49-årig mand mistede i nat sit hjem, da det gik op i flammer.
To teenagere er set løbe fra huset. Og kort inden huset blev brændt ned, blev der skrevet noget på huset, siger Aage Petersen, der er vagthavende ved poltiet i Nordjylland.
"Dø abe! var der skrevet på et køkkenvindue. Vi har nogle oplysninger om, at der er set to knægte forlade bagdøren til huset, inden selve branden brød ud," forklarer han over for Newspaq.
Politiet er stadig på bar bund i sagen, men de formoder, at branden er påsat, og de efterlyser nu de to drenge, der beskrives som unge danske drenge på mellem 14 og 16 år. Begge var iført jeans og hættetrøjer, og de var mellem 150 og 160 centimeter høje, fortæller betjenten.
Politiet regner dog ikke med, at der ligger et racistisk motiv bag, da alle tre indblandede er etniske danskere.