Det var med en brækket kæbe og brud på tænderne, at en blot 15-årig dreng kom hjem fra en havnefest i Kerteminde natten til den 7. august.
Knap to uger senere er en teenager blevet sigtet for at stå bag overfaldet. Han er også sigtet for at have filmet volden og delt optagelsen med mindst en anden person.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.
Overfaldet blev beskrevet i flere medier, og det er et tip fra en borger, som har ført politiet i den 17-åriges retning.
- Vi har modtaget flere henvendelser fra borgerne i sagen, og det var en af disse henvendelser fra en borger, der førte os frem til den 17-årige mand, der nu er sigtet i sagen, udtaler vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det konkret var, der ledte os i hans retning, fordi vi ikke er færdige med vores efterforskning endnu, siger han videre i pressemeddelelsen.
Den 15-årige kom slemt til skade, da han blev overfaldet. Blandt andet fik han flere skader i ansigtet.
Overfaldet på drengen blev beskrevet i et facebookopslag, som er delt mange gange. I opslaget på Facebook beskrives det, at drengen blandt andet brækkede kæben og fik brud på tænderne.
Han kom gående på hjørnet af Vestergade og Longsvej i Kerteminde, da han blev overfaldet på sin vej hjem. Anmeldelsen blev modtaget hos politiet søndag klokken 02.57.
Den 17-årige er både sigtet for grov vold og for uberettiget at videregive billeder, video eller meddelelser om en andens private forhold. Politiet efterforsker nu, hvor mange personer optagelsen er delt med.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.