Sydøstjyllands politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en forsvundet teenager.
– Politiet og hans familie vil sikre, at han har det godt, og ønsker at finde frem til ham, så han kan vende hjem til sin bopæl. Den 16-årige dreng er sidst set på Hummelkærsvej/Baunevej i Vejle natten til lørdag, skriver politiet.
Den unge mand hedder Farhad, og han beskrives som ca. 170 cm høj – han vejer ca. 65 kilo. Han er spinkel af bygning og har sort hår. Han er sidst set iført en sort jakke med sorte bukser og sorte sko.
Ser du ham, eller har du oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde ham, så kontakt Sydøstjyllands Politi med det samme på telefon 1-1-4.
Den forsvundne Farhad er 16 år gammel. Sydøstjyllands politi