To teenagedrenges terrortogt i det nordsjællandske kommer til at begrave dem i gæld.
De to 14-årige drenge har tilstået i alt 17 brande, der hærgede Holte nord for København i sommer.
Alene erstatningskravet for blandt andet ti biler og et nedbrændt klubhus for lystfiskere, som de to drenge ødelagde, løber op i to millioner. Det skriver Ekstra Bladet.
De to pyromaner skal den 10. november stille for retten. Selvom de to drenge har erkendt ulovlighederne kan de blive forældrenes forsikringsselskaber, der i første omgang må punge ud. Senere kan der rettes erstatningskrav mod drengene.
Drengene stak om natten af fra en institution i Nærum, hvor de var anbragt. Ifølge Ekstra Bladet startede de brandene for spændingens skyld.
Kilde:Ekstrabladet.dk