To drenge på kun 15 og 16 år blev fredag anholdt af Københavns Politi, sigtet for to røverier mod to massageklinikker på Vesterbro i sidste weekend. Det skriver ekstrabladet.dk.
Under det første røveri mod en massageklinik i Oehlenschlægergade blev en kønsskifteopereret thailandsk mand voldtaget. Den 35-årige mand, der i dag er en kvinde, hævder at være blevet voldtaget på skift af fire mænd, der trængte ind på klinikken bevæbnet med køller og knive. Røverne blev beskrevet som tre arabisk-udseende mænd og en sort mand.
Senere samme weekend begik personer med lignende signalement røveri mod en massageklinik i Dannebrogsgade.
Da to røvere endnu er på fri fod, ønsker politiet ikke at udlevere detaljer i sagen. De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag.